Sæby 2011
Torsdag, 12. august 2010 20:27

Mange tak for i år til jer alle, for en uforglemmelig sommer, hvor Gud fik lov at arbejde.

Og på gensyn på Sæby i 2011, hvor vi bl.a. får besøg fra Norge, hvor Svein Granerud vil holde bibeltimer for os.
Derudover holder valgmenighedspræst Jón Poulsen også bibeltimer.
Og bl.a. tidligere ungdomskonsulent Tonny Dahl Sørensen kommer og forkynder i Ungdomsteltet.

 
Billeder i galleriet
Torsdag, 12. august 2010 20:23

Så er der billeder fra 2010 i galleriet.
Se over 400 billeder fra årets Bibelcamping...

Husk også at vende forbi respons delen ved at følge linket i højre hjørne.

 
Flere pladser på Sæby
Tirsdag, 15. juni 2010 11:06

Der er stadig ledige pladser på Sæby bc i begge uger.

I første uge er der ca. 4 ledige pladser i skrivende stund, og i anden uge er der mange ledige pladser.

Så gå ind i bookingdelen på denne hjemmesiden, og se hvilke pladser der er ledige, og giv dig selv en fantastisk sommer med fokyndelse, lovsang og godt fællesskab på Sæby bc 2010.

 
Ny struktur på Sæby bc
Tirsdag, 15. juni 2010 11:00

Bestyrelsen bag Sæby Bibelcamping har besluttet, at fra 2011 vil Sæby´s anden uge blive til seniorcamping.

Grundet besvær med at finde ledere og praktiske hjælpere i den uge, samt grundet en efterspørgsel fra seniorer i Nordjylland, har bestyrelsen vurderet, at det er den mest gangbare retning for Sæby at i gå i fremtiden. Der er derudover også en konstant udfordring i at få økonomien til at hænge sammen på Sæby bc, og på denne måde bliver vi lidt mindre følsomme, rent økonomisk, i fremtiden. Sidst, men ikke mindst, vil støjgenerne blive mindre i fremtiden, for naboer til Bibelcampingen.

 
Sæby booking 2010
Fredag, 16. april 2010 10:54

Torsdag d. 15. april var der internetbooking til sommerens bibelcamping. Sæbys første uge blev udsolgt på 6 minutter og 32 sekunder (!)

Det er stadig muligt at booke plads i Sæbys anden uge, samt skrive sig på venteliste til den første uge. Erfaringsmæssigt kommer mange fra ventelisten rent faktisk ind og får plads. Så book løs...

 
Vandpibefrit Sæby Bibelcamping
Onsdag, 14. april 2010 13:26
Vandpibe har igennem en del år været meget brugt på Sæby Bibelcamping, som den har været det i ungdomskulturen i øvrigt i Danmark.

 

Nyere forskning viser nu, at unge, der ryger vandpibe, har tre gange større risiko for at ende som faste cigaretrygere end andre unge. Og danske unge er de europæere, der ryger mest vandpibe. Tobakken bliver så at sige snydt i de unge, fordi røgen er så sød og fuld af vanedannende tilsætningsstoffer. Samtidig ved vi i dag, at vandpiberygning både er sundhedsskadeligt og kan føre til afhængighed på helt samme måde som cigaretter. Vandpibetobak er altså ikke mindre skadelig end almindelig tobak.

 

Læs mere her>>

Derudover ligger der lige nu et lovforslag i folketinget om, at al vandpibetobak skal forbydes i Danmark inden denne sommer. 

 

 

Derfor finder Sæby-udvalget det naturligt, at fra og med 2010 skal Sæby Bibelcamping være vandpibefrit område.

Vi ved godt, at det også giver et fællesskab, at sidde sammen og ryge vandpibe i et fortelt. Et fællesskab som til gengæld også kan betyde, at nogle føler sig ”presset” til at ryge.

Vi vil gerne bevare fællesskabet, men ønsker et andet samlingspunkt end vandpiberygningen.

 
Bibeltimerne og temaet er på plads
Torsdag, 7. januar 2010 18:17

Nu er bibeltimeholderne til næste sommers bibelcamping på plads. Det samme er det overordnede tema for bibelcamping.

I første uge er bibeltimeholderne Frank Kristensen og Jan Mortensen.
Frank er en gammel kending, da han har været ungdomskonsulent i det nordjyske i en årrække. Han er nu lærer på KFS´ ledertræningscenter, LTC.
Jan er præst i Kristkirken i Kolding, og han har i en lang årrække været præst i den danske Immanuelkirke i Jaffo i Israel.

I anden uge er bibeltimeholderne Erik Kloster og Simon Ambrosen.
Erik Kloster er fra Ringkøbing, hvor han til daglig er lærer og kollegieleder på det kristne gymnasium i Ringkøbing, KG.
Simon Ambrosen bor i Aalborg og er til daglig sømandsmissionær i den danske sømandsmission.

Temaet bliver "Når tro og liv brager sammen" - inspireret, men ikke helt kopieret fra Jens Ole Christensens bog af samme navn.
Vi ønsker at sætte fokus på de svære og lidt tunge emner i kristendommen. Vi tror at der er vigtige ting for os at lære også i de svære ting. Vi må ikke være bange for at kigge de svære temaer i øjnene ind imellem også. Og vi mener at en bibelcamping er et godt sted at gøre det.

Eksempel på sommerens bibeltimetemaer: Bibelens autoritet, afkald, kald, lidelse og prøvelser, frelse og fortabelse, den trælbundne vilje, tro og tvivl m.m.

 
Bibeltimer fra Sæby BC som lydfiler
Tirsdag, 29. september 2009 07:29
På grund af en teknisk fejl ved optagelsen af samtlige bibeltimer på Sæby Bibelcamping 2009 så er det stort set umuligt at høre hvad der bliver sagt.
Det er meget ærgerligt, men vi kan ikke efterfølgende rette op på det.
Hvis du selv vil høre resultatet eller høre bibeltimer fra andre bibelcampings så kan du trykke her>>
 
Nyt EL - husk CEE-stik
Mandag, 13. Juli 2009 22:04

Vi glæder os til at vi i 2009 får nyt elmateriel på pladsen.
Det betyder at der kun kan bruges de blå CEE-stik
når du skal slutte din forlængerledning til en stander.
Så husk at få det med.

 
Booking igen
Mandag, 13. Juli 2009 21:58
Efter nogle uger, hvor det ikke har været muligt at reservere plads på hjemmesiden, virket linket nu igen.
 
TV optagelse på Sæby
Torsdag, 9. Juli 2009 16:03
På Sæby Bibelcamping vil der i år være en TV produktion et par dage. Det er TV statione AKTV, Allborgs kristne lokaltv, der optager et par udsendelser til deres station. Så bliv ikke overrasket hvis du ser nogle folk med kameraer på pladsen i år...
 
Uge 32
Torsdag, 18. juni 2009 22:14
Stadig plads i uge 32 - unge familier opprioriteres.
Ca. 10 min. efter at internetbookingen åbnede var alle pladser optaget i uge 31.
Men fortvivl ikke. Der er stadig plads i uge 32.
Som noget nyt opprioriterer vi tilbuddet til unge familier i uge 32.
Tirsdag aften og torsdag eftermiddag bliver der specielle seminarer for unge familier.
 
Find vej
Lørdag, 11. april 2009 12:23
Er du i tvivl om, hvordan du nemmest finder op til Sæby Bibelcamping, så brug "Kørselsvejledning" funktionen under Informationer.
 
Internetbooking
Mandag, 9. marts 2009 17:20
Som noget nyt i år skal du booke plads til Sæby Bibelcamping via denne hjemmeside.
Du kan fra i år slet ikke booke plads ved hjælp af telefon, som du kunne førhen.
Under menupunktet "Booking" vil du fra onsdag d. 15. april kl. 18.00 kunne booke en plads til Sæby Bibelcamping 2009.
 
Ny hjemmeside
Mandag, 9. marts 2009 17:18

Velkommen til Sæby Bibelcampings nye hjemmeside!
Jeg håber du vil glæde dig over siden og bruge dens funktioner.
Se allerede nu gamle dogmefilm, som blev lavet i ungdomsafdelingen i en række år.